Aarøsund Lystbådehavn og marina

Aarøsund Lystbådehavn og Fiskerihavn

Midt i Lille Bælt og ved indsejlingen til Haderslev Fjord ligger den hyggelige Aarøsund Lystbådehavn, som består af en marina og en fiskerihavn. Med en central placering besøges havnen hvert år af ca. 6.000 gæstesejlere, og mange anvender stedet til at skifte besætning i løbet af sommeren. Her er en dejlig natur og en smuk udsigt over det travle Aarøsund, hvor lystbådene fylder strædet. Den nye, handicapvenlige molesti fra sejlerhuset Perlen til fyret på molen er blevet populær blandt både turister og fastboende. Langs stien, der er støttet af Friluftsrådet, er der flere bænke. Der er også lavet en trappe, der gør det bekvemt at gå ned og bade i det friske vand samt nyde den dejlige sandbund. 

For enden af havnen ligger sejlerhuset Perlen, som indeholder sejlerstue, køkken, toilet og havnekontor med betalingsautomat. Sejlerstuen har en fantastisk udsigt ned i Aarøsund, til Aarø, Baagø og i klart vejr helt til den nye Lillebæltsbro. Sejlerstuen er åben for alle sejlere og autocampere, både gæster og fastliggere. Ligeledes må køkkenet med alle faciliteter benyttes fuldt ud. På vestterrassen er opsat en stor overdækket gasgrill, som frit må benyttes i et begrænset tidsrum ved aftentide. På østsiden er der en overdækket terrasse med udsigt over havneområdet. 

Ved servicebygningen står 6 nye cykler med 7 indvendige gear. Cyklerne må frit benyttes af sejlere og autocampere. Koden til cyklerne fremgår af kvitteringen fra automaten.
Bag Medborgerhuset umiddelbart ved lystbådehavnen er der krolfbane og petanquebane. Der er mange dejlige vandreture og bag lystbådehavnen 2 sheltere.  
Ved færgelejet er der en havnegrill/ishus og café. Aarøsund Badehotel er planlagt til at genåbne i sommeren 2025. Hotellet byder på en gourmetrestaurant og en krostue, og de smukke bygninger bidrager til atmosfæren omkring havnen. Desuden er der flere spisesteder på Aarø, hvortil færgen sejler i timedrift. 
Nærmeste indkøbsmulighed er én af Danmarks største campingpladser, Gammelbro Camping, godt en kilometer fra havnen. På campingpladsen findes der et stort legeland og indendørs swimmingpool, Og havnens gæster er velkomne. Desuden er der en købmand i Øsby, frugt og grønt i Hajstrup, ”Lindegården”, og i lystbådehavnen en velassorteret frugt- og grøntbod. Der er timedrift med bus til Haderslev. 

I 2025 har havnen ledige sæsonpladser. Kontakt formand Jørgen Andersen på mail: [email protected] eller tlf.: 20 49 70 71. 

 

Læs mere

Havnepenge

  0 -   8 m145 kr
  8 - 10 m155 kr
10 - 12 m175 kr
12 - 14 m195 kr
14 - 20 m285 kr
Over 20 m385 kr

Der gives 2 dages rabat ved
forudbetaling for en uge.

Vand og bad er inkluderet i havnepengene, el betales med 10 kr. pr. døgn.

Autocampere

Autocampere er velkommen på Aarøsund Lystbådehavn, og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.
Pris pr døgn: 155 kr. + 10 kr for el.

Aarøsund Lystbådehavn Amba

Aarøsund Havn 28
6100 Haderslev
Tlf.: 74 58 48 63 / 21 76 18 63

Havnefoged
Lars Callesen
[email protected]