Klintholm Havn

Klintholm Havn er en stor lystbådehavn med et helt fantastisk havnemiljø. Det er en aktiv havn med masser af liv på caféerne og restauranterne. Der er vilde naturoplevelser i få kilometers afstand. På vej til havnen må du ikke snyde dig selv, for den helt unikke oplevelse det er, at sejle forbi Møns klint.
Klintholm er også et storslået sted for trollingfiskeri. Havnen besøges derfor af rigtig mange trollingfiskere, der sejler ud fra Klintholm Havn og fisker laks i Nordeuropas bedste fiskefarvand. På begge sider af havnen ligger der rigtig gode og smukke badestrande.
Klintholm er også en erhvervs og velfungerende fiskerihavn.

Om sommeren anløber mere en 10.000 sejlere havnen og flere end 200.000 gæster kommer vandrende eller kørende.

Om efteråret og vinteren starter erhvervsfiskeriet op og i den periode modtager havnen landinger af både sild og torsk. Havnen har faste fiskeskibe, som lander fisk her. Den korte afstand til fiskepladserne, gør også havnen attraktiv for gæste fiskefartøjer.

Fra december til april, sejler der flere trollingbåde ud for at fange bl.a. laks. Havnen har 3 slæbesteder med forskellige stigninger for isætning af trailerbåde. Vi har foreninger som afholder stævner inden for sportsfiskeri.

Klintholm havn er en af de spændende indgange til SydkystDanmark, og et godt udgangspunkt, hvis man vil besøge noget af Danmarks vildeste natur. Bl. a. Møns Klint, der er en del af det vældige lag af kridt, som store dele af Danmark hviler på. Her kan du også opleve Danmarks fødsel på Geocenter Møns Klint. Du kan vandre på Høvblege syd for Klinteskoven, hvor du kan opleve hele ni arter af vilde orkideer og mange andre sjældne planter. Man kan også gå eller cykle til både Møns Klint og Høvblege. Derudover er der faste busruter der forbinder Klintholm havn med Stege og Møns Klint, hvor man kan besøge Liselund slot og park, Timmesø Bjerg, Jydelejet og Havrelukke eller besøge et af de mange museer og udstillinger i og omkring Stege.

Med sin unikke placering lige på ruten mellem Tyskland, Sverige, Bornholm, Sjælland, Falster og Lolland skaber Klintholm havn rammen om et levende miljø med både danske og udenlandske gæster. Samtidig ligger Klintholm havn midt imellem to af Møns bedste badestrande, hvor stranden i den vestlige side af havnen er særdeles velegnet til børnefamilier, da man skal gå langt ud før det bliver dybt. Så der er rig mulighed for strandhygge i fred og ro.

Når dagen går på hæld kan man i Klintholm havn nyde et måltid på en af de mange restauranter, spise en is eller en kold drink på caféen med udsigt over havnen.

Læs mere

Havnepenge

  0 -   9 m160 kr
  9 - 15 m210 kr
15 -500 kr

Autocamper: 220 kr.
Slæbested 100 kr. dagsbillet.

Se flere takster

 

Rabat

Efter 2 sammenhængende overnatning er 3. overnatning gartis.

Klintholm Havn

Klintholm Havneby 24
4791 Borre
Tlf.: 24 42 21 82

[email protected]