Gråsten Havn
Gråsten Havn nær Flensborg Fjord
Sejl til Gråsten Havn i Nybøl Nor ved Flensborg Fjord. Turen går ad søvejen under Egernsundbroen, som åbner en gang i timen. Havnen er lille, men ligger dejligt centralt nær bymidten. Der er således ikke langt til indkøb, caféer og restauranter. Havnefronten er moderne og præget af luksuriøse boliger i rolige omgivelser. Selve havnen har de mest nødvendige faciliteter og der kan lejes cykler til indkøb og ture i området.
Gråsten er mest kendt for Gråsten Slot, som er sommerresidens for kongefamilien. Slotshaven og Slotskirken er åben for offentligheden. Med sin smukke beliggenhed, er det et besøg værd. Har du lyst til en gå-tur, kan den smukke vandretur ad Gråstenstien anbefales. Ruten er 9 km lang og går gennem byen, langs havnen og ind i skoven bag slottet.
Der er gode togforbindelser til Gråsten, og således er det et let sted at skifte besætning.
Havnepenge
0 - 8 m | 145 Kr |
8 - 12 m | 195 Kr |
12 - 14 m | 245 Kr |
14 - 20 m | 305 Kr |
20 - 25 m | 540 Kr |
25 - 30 m | 585 Kr |
30 - 40 m | 645 Kr |
40 - 50 m | 700 Kr |
50 - | 820 Kr |
Prisen er inkl. strøm, bad og vand
Havnepenge betales med App'en Harba eller MobilePay på tlf. 686209.
Husk at angive bådnavn og havn.
Øvrige priser
Lejrskoleskibe >12 personer
Under 30 m | 465 Kr |
Over 30 m | 565 Kr |
Over 50 m | 795 Kr |
Havnemester
Anders Husted