Gilleleje Havn

Seværdigheder nær Gilleleje Havn

Besøg Skibshallerne, Kulturhavn Gilleleje og Isefjordsbåden Vilhelm nær Gilleleje Havn.
 

Skibshallerne i Gilleleje

Skibshallerne viser historien om det farefulde liv på havet. I haven ligger også to fiskerhuse. Det ene er et autentisk fiskerhus fra 1800-tallet, og i det andet er en skolestue fra 1920. Gå rundt i to ferieboliger fra 1950-60’erne og se Danmarks nok mindste sommerhus! Find vej:

Skibshallerne
Østergade 20
3250 Gilleleje
 

Nakkehoved Fyr i Gilleleje

Nakkehoved Fyr er oprindeligt betegnelsen for to fyrtårne ved Nakkehoved, beliggende på den ca. 30 meter høje klint Fyrbakkerne. Fra toppen får man en spektakulær udsigt over Øresund og Gilleleje. I Vestre Fyr ligger Fyrhistorisk Museum og her er også en lille cafe. Find vej

Nakkehoved Fyr
Fyrvejen 25 a
3250 Gilleleje
 

Kulturhavn Gilleleje

Kulturhavn Gilleleje er et centrum for kultur - og samfundsliv. Her finder du Gilleleje Bibliotek, Gilleleje Bio, Restaurant Bolværket, Mezzaninen, Kulturbroen og Galleriet. Du kan gå til koncerter med klassisk eller moderne musik, eller hygge dig på terrassen. Find vej

Kulturhavn Gilleleje
Peter Fjelstrups Vej 12
3250 Gilleleje

Isefjordsbåden Vilhelm

Fiskekutteren Vilhelm i Gilleleje Havn er blevet rigget op som den så ud, da den var nybygget i 1888. Vilhelm betegnes som en Isefjordsbåd, da den er bygget i Lynæs. Vilhelm kan som regel ses ved udløbet af Søborg Kanal i Gilleleje havn, når den ikke er til søs.
 

Vilhelm/Gilleleje Havn
Havnen 6
3250 Gilleleje