Verdens Ende
Verdens Ende - Havn ved Sønderborg
Verdens Ende med det usædvanlige navn er en lille kommunale havn, som ligger knap 2 km fra Sønderbog Havn. Lystbådehavnen ligger mellem Christian den X's bro og Alssundbroen. Verdens Ende ligger i rolige omgivelser tæt ved skov og natur. Her er dog rigeligt at se på, da der passerer mange skibe igennem sundet i løbet af dagen og flere sejlforeninger holder til langs havnen.
Her er de mest nødvendige faciliteter, toilet og bad samt grillpladser på havnen. Samtidig er oplevelserne og indkøbsmulighederne tæt på i Sønderborg by, kun 2 km fra Verdens Ende. Der kan lånes cykler til indkøb i byen. Det nærmeste supermarked ligger knap 2 km fra marinaen. I samme afstand ligger gågaden med en lang række shopping- og indkøbsmuligheder, en bager og meget mere. Mangler du sejl- og bådudstyr, er der flere muligheder nær havnen. Ap Arte Sailware, som forhandler bl.a. sejlertøj og udstyr, BRAG, som forhandler søsport og fiskeriartikler samt Marinelageret, som forhandler alt i bådudstyr.
Havnepenge
0 - 14 m | 150 Kr |
Havnepenge kan betales i automaten i Marine Foreningen ved bro 6.
Tillæg ved opkrævning på broen!
Strøm, vand og toilet/bad er inkluderet i prisen.
Havnemester
Anders Husted