Vejrø Marina
Vejrø Marina i Smålandsfarvandet
Vejrø Marina tilbyder 85 gæstepladser med adgang til både vand og elektricitet. Havneafgiften dækker desuden brug af bad, vask, grill- og bålpladser, en legeplads samt toilet- og badefaciliteter, som inkluderer familiebaderum og vaskemaskine. Du kan finde yderligere information og priser nederst på siden.
Vejrø som destination
Øen strækker sig over 155 hektar med naturskønne omgivelser, smukke badestrande og åbne landskaber. I gårdbutikken og havnecaféen kan du købe friske grøntsager, bestille morgenboller, købe grillpakker eller nyde en lækker middag med en kold øl. Øens gæster har også mulighed for at låne cykler til at udforske området eller tage en gåtur rundt om øen, der tager cirka 1,5 time. Vejrø drives med fokus på bæredygtighed, hvilket blandt andet afspejles i de fritgående dyr og de innovative væksthuse, der forsyner restauranterne med friske råvarer.
Til frokost kan du forkæle dig selv med gourmetretter hos Restaurant Skipperly, hvor sæsonbetonede og økologiske ingredienser fra Vejrøs drivhuse, marker og haver spiller hovedrollen. Aftenen kan afsluttes med en eksklusiv middag på Restaurant Gaia, hvor “jord til bord”-konceptet forbinder retterne med øens identitet og skaber en uforglemmelig oplevelse.
Hvis du ønsker at gøre dit besøg ekstra særligt, kan du booke et ophold på øens eksklusive resort og nyde alt, hvad Vejrø har at byde på – fra afslapning til kulinariske oplevelser.
Havnepenge
0 - 15 m | 400 Kr |
15 - 20 m | 550 Kr |
20 - | 750 Kr |
Katemeran / trimaran 550 kr.
Ved 8 personer eller mere er der et tillæg på 75 kr. pr. person
Gratis
Inkluderet i prisen er vaskemaskine/tørretumbler, toilet-/badefaciliteter med familiebade og udendørs grovkøkken.
Bemærk
Bestilling af havneplads på tlf. 63 20 59 20. Reservation er kun nødvendig til både med specialmål eller over 15 meter.