Svanemøllehavnen
Svanemøllehavnen ved København
Danmarks største lystbådehavn byder gæster velkommen i en havn, hvor det altid er muligt at finde en gæsteplads. Besøg træskibenes mekka med flest hjemhørende træbåde i Danmark. Havnen er velholdt med fine faciliteter og har bl.a det grønne område Svaneknoppen ved havnens Nordmole med borde/bænke. Her er der mulighed for at grille og solbade, når vejret tillader det. På Svaneknoppen ligger også en plads til autocampere, kaldet WoMo. Der ligger flere restauranter på havnen, hvor der kan nydes et måltid mad eller en forfriskning.
Ikke uden grund besøger mange gæstesejlere hvert år havnen. Med sin beliggenhed tæt på tog og bus, er de bedste oplevelser inden for rækkevidde. Besøg København og mærk byens puls med sine mange museer og udstillinger. Oplev bl.a. Tivoli, Den lille Havfrue og Strøget med de utallige butikker. Eller nyd en dag på badestranden eller i de grønne områder omkring havnen.
Svanemøllehavnen er rammen om mange maritime aktiviteter. Tre sejlklubber, fire roklubber, søspejdere og vinterbadere for bare at vælge nogle. Klubberne er med til at skabe masser af liv og aktivitet året rundt, til glæde for alle havnens brugere og gæster.
Velkommen til Svanemøllehavnen.
Havnepenge 2025
Sommerpriser pr. døgn.
Havnepenge betales efter bådens bredde.
0 - 200 cm | 200 Kr |
200 - 249 cm | 210 Kr |
250 - 349 | 220 Kr |
350 - | 250 Kr |
Frihavn | 60 Kr |
Langskibs og store både: 375 kr.
Vinterpriser pr. døgn.
Havnepenge betales efter bådens bredde.
0 - 200 cm | 130 Kr |
200 - 249 cm | 130 Kr |
250 - 349 | 130 Kr |
350 - | 130 Kr |
Langskibs og store både: 275 kr.
Havnemester
Anders Brix Ostenfeldt