Sønderballe Lystbådehavn
Sønderballe Lystbådehavn
Sønderballe Bådelaug driver denne hyggelige lystbådehavn, som ligger naturskønt i Genner Bugt ved Lillebælt i Sønderjylland. Havnen er mødestedet - ikke kun for sejlere og fiskere - det er også her, lokale beboere samles om grillen en sommeraften. Området er aktivt sommeren igennem, og havnens slæbested benyttes flittigt af folk med interesse for vandsport og fiskeri. Her er også en børnevenlig sandstrand og en lille legeplads.
Når havnepengene er betalt, får gæsterne en billet til at sætte på båden. Her står også koden til havnens fiskehus, som er klubhuset og kan bruges af gæsterne. Her er borde og stole til fri afbenyttelse. Lystbådehavnen har også fået 4 nye cykler, som kan lånes gratis. Koden til låsen står på et skilt i huset.
Tæt på havnen ligger Sønderballe Strand Camping, hvor der kan købes morgenbrød, dagligvarer og traditionel grillmad i høj kvalitet. Nyd den dejlige natur og havnen i rolige omgivelser. Slæbestedet er populært og bruges ofte af lystfiskere - herfra er man i det gode fiskevand med det samme.
Flydebroerne giver læ for bølgerne i alle vindretninger, så velkommen til Sønderballe Havn.
Havnepenge
Alle både: | 130 Kr |
Strøm: 40 kr.
Bad: 10 kr.
Kun betaling med kreditkort i betalingsautomaten.
Havnen er ikke en Frihavn.
Slæbested
Bommen aktiveres efter betaling med en App eller 20 kr. mønter.
Information ved slæbestedet.
Pris: 40 kr. pr. gang.
Sønderballe Lystbådehavn
Sønderballe Strand
6100 Haderslev
Tl. 22 41 18 55
eller 42 42 31 64