Skagen Lystbådehavn
Skagen Lystbådehavn - ægte maritim stemning
Den nordligste havn, Skagen Lystbådehavn er legendarisk og har været et forbillede for mange andre havne i Danmark. Arkitekten Bindesbøll tegnede de berømte pakhuse, som oprindeligt var fiskernes arbejdshuse, men nu hjemsted for mange fiskerestauranter og caféer. Et levende, maritimt miljø der sommeren igennem syder af liv og aktivitet.
I Skagen glemmer man ikke, hvor det hele kommer fra. Fiskere og havnearbejdere præger billedet og bidrager med en travl hverdag til havnens stemning.
Havnen ligger tæt på byens kerne med mange kulturelle tilbud. Besøg Anchers Hus, Nordjyllands Kunstmuseum , Skagen Museum og mange flere. Skagen er kunstnernes by - også i dag, hvor glaspustere, keramikere og smykkekunstnere præger byen. Se mere her.
Havnen ligger tæt på gågaden, hvor forretningerne byder på masser af indkøbsmuligheder, caféer og restauranter.
Lystbådehavnen er åben for lystsejlere i sommerperioden fra den 1. april til 30. september. Alle bedes vise hensyn og overholde havnens regler for ro og orden. Se her
Position
57°43,1'N / 10°35,3
Skagen Lystbådehavn
Rødspættevej 10
9990 Skagen
Tlf. 98 44 31 44
Send en email
Havnefoged
Anitta Falden
Havnepenge
0 - 39 fod | 200 Kr |
40 - 49 fod | 280 Kr |
50 - 65 fod | 400 Kr |
Pr påbegyndt 5 fod | 200 Kr |
Flerskrogsskibe
0 - 39 fod | 280 Kr |
40 - 49 fod | 400 Kr |
Skonnerter og skoleskibe: 680 kr
Gæstende bedes straks melde deres ankomst på havnekontoret på Pier I. Ved ankomst uden for havnekontorets åbningstid, skal man den næstfølgende morgen henvende sig på havnekontoret mellem kl. 08.00 og 09.00.