Kastrup Lystbådehavn

Kastrup Lystbådehavn - en flot havn tæt på København

Mange sejlere finder hvert år vej til Kastrup Lystbådehavn. Her møde de en stor, moderne havn med alle faciliteter og plads til mere end 700 både. Havnen er delt i to bassiner, adskilt af en servicekaj med kran og tankstandere. Gæster er velkommen i begge afsnit, men vælger du det sydlige bassin, er du tættest på restauranten, bådudstyrsforretningen og Den Blå Planet. Det nordlige havneafsnit har kort afstand til Strandparken med havnebad, badestrand og rekreative områder.
Bemærk at Kastrup Gammelhavn syd for lystbådehavnen ikke er åben for gæster.

Kastrup Lystbådehavn indgår i smuk forening med Kastrup Strandpark, et stort rekreativt område tæt ved havnen. Her er alle muligheder for aktiviteter med badestrand, søbadet Sneglen, petanquebane, motionsplads og legeplads. Om sommeren er Den Blå Base åben for både børn og voksne. Her kan man klappe en fisk, kæle med en krabbe og deltage i andre aktiviteter. Den Blå Base holder til på flydebroen inderst i det nordlige havnebassin. Ved havnekontoret finder du en butik med salg af sandwich, pølser, ismv., som er sæsonåbent.

For dem, som vil opleve mere, ligger Den Blå Planet, kunstmuseet Kastrupgårdssamlingen, svømmehaller og biograf tæt på. Der er metrostation, dagligvarebutikker, bager mv under 1 km fra havnen. Bus og metro bringer dig hurtigt til Københavns centrum, som byder på mange oplevelser. Af andre indkøbsmuligheder er Skottegården eller shoppingcenteret Fields. 

Velkommen til Kastrup Lystbådehavn.

 

Læs mere

Havnepenge 2026

0 - 8 m195 Kr
8 - 225 Kr

Vand er inkluderet i havnepengene,
strøm betales via betalingsanlægget.

Øvrige priser, se her
Gratis Wi-Fi

Autocampere

Autocampere er velkommen på Kastrup Lystbådehavn, og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.

0 - 8 m260 Kr
8 - 470 Kr

Kastrup Lystbådehavn

Kastrup Strandpark 31
2770 Kastrup
Tlf.: 32 50 21 27
 

Havnefoged

Jesper Timler
[email protected]