Endelave Havn

Solskinsøen Endelave i Kattegat

Mange sejlere og gæster fra fastlandet, fristes til den lille ø, den fine havn og øens hyggelige by. Havnen er udbygget med nye faciliteter og et ekstra bassin, så der nu er plads til 100 gæstesejlere. Der er mange fine grillpladser, en stor overdækket terrasse med køkkenfaciliteter og borde til alle gæster.

Når havnepengene er betalt, er alt inkluderet. Bad, vaskemaskine og tørretumbler, samt vand og strøm på broerne. Den yderste mole er et yndet sted at bade fra og stranden tiltrækker badegæster, surfere og kajakker.
Havnen har et ny, flot badeanlæg ved ydermolen. Nu er der plads til alle badegæster i det friske vand.

Øen byder på en afvekslende natur og en by med indkøbsmuligheder, kro med gæstgiveri, posthus, bibliotek og bager. Gå en tur i den smukke landsby, som har bevaret sit gamle præg. Her er stadig gamle bindingsværkgårde- og huse at se på. Der er gode vandreture, den længste på 13 km - få et kort hos havnefogden. Bliver turen for lang, kan du leje cykler.

Øen er kendt for sine vilde kaniner, som især kan ses en sen eftermiddag eller om aftenen.

Velkommen til Endelave.

Havnepenge

  0 -   8 meter135 Kr
  8 - 12 meter160 Kr
12 -250 Kr
Charterbåde400 Kr

Inkluderet i havnepengene:
Strøm og vand på broerne.
Bad, vaskemaskine og tørretumbler.

Betaling i automaten eller med MobilePay 325912.

Havnefoged

Jørgen Holm

Endelave Havn

DK-8700 Horsens
Sms til: 51 58 99 42.

[email protected]