Ballen Lystbådehavn
Ballen Lystbådehavn på Sydfyn
Sejlere, som foretrækker at ligge i en lystbådehavn med rolige og idylliske omgivelser, bør besøge Ballen Havn på Fyn. Havnen ligger ud for Skarø ved den vestlige indsejling til Svendborgsund, er velholdt og har de mest nødvendige faciliteter. Den er godt besøgt sommeren igennem, ikke kun grund af de lave priser på havnepengene, også den dejlige badestrand syd for havnen er et trækplaster.
Et hvidt flag med tre bølger signalerer en strand af høj kvalitet med fremragende badevandskvalitet, sikkerhedsfaciliteter og fokus på naturoplevelser. Det er et nordisk alternativ til det Blå Flag ordningen.
Havnen anvendes yppigt af dykkere, som ynder at dykke på M/F Ærøsund - et divespot 1,2 km ud for havnen. Derved er havnen en del af succesen skabt af Naturturisme projektet, som står bag sænkningen af den gamle færge.
Der er indkøbsmuligheder i Vester Skerninge, ca 5 km fra havnen.
Havnen blev bygget af privatmanden Erland Hansen, som havde en båd, men manglede en havn. Siden er havnen overdraget til Ballen Havneforening, som også står for driften.
Ollerup Havkajak Forening og Ballen Sejlklub holder til i havnen, som har ca.130 pladser.
Velkommen til Ballen Lystbådehavn, sydfyn.
Havnepenge 2026
Alle bådstørrelser: 180 kr pr døgn.
Inkl strøm og el på broerne
Frihavn: 75 kr.
Der afregnes i automaten ved toiletbygningen.
Slæbested: 50 kr. pr. bomåbning
Scan koden ved slæbestedet for betaling.
Autocamper parkering

Autocampere er velkommen og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.
Pris pr døgn 180 kr døgn.




