Esbjerg Lystbådehavn

Esbjerg Lystbådehavn i Nordsøen

Esbjerg Lystbådehavn ligger midt i nationalparken Vadehavet og har det hele tæt på. En storslået natur, drevet af tidevandet. En aktiv handelsby med shoppingmuligheder kun 15 minutters gang fra havnen. Og et aktivt havneliv, præget af fiskeri og off shore aktiviteter. Havnen er nybygget med det flotte maritime center Lanternen som centrum for de mange aktiviteter. Her samles alle klubber med tilknytning til havet, også Esbjerg Søsport som byder gæstesejlere indenfor i sejlerstuen. Her er fine faciliteter som et stort køkken, familiebad og toilet, vaskemaskine og tørretumbler. Samtidig en stor opholdsstue og en flot udsigt over havnen.

Havnen ligger nord for Esbjerg by og havn. Her venter mange oplevelser og museer. Nord for havnen skuer den 9 meter høje skulptur Mennesket ved Havet, og bagved ligger Fiskeri- og søfartsmuseet. Alene en gåtur langs den store Esbjerg Havn er overvældende. På selve lystbådehavnen ligger to bevaringsværige skibe: Museumskutteren E1 og motorfyrskibet Horns Rev. Begge kan ses på havnen og besøges.

Havnepenge

Alle bådstørrelser: 155 Kr
Frihavnsgæster: 25 kr
Strøm og vand er inkluderet i havnepengene.

Betaling i automaten ved siden af opgangen til sejlerstuen. På kvitteringen oplyses om adgangskode til klublokalerne med faciliteter.

Havneporten

Bemærk, at havneporten er lukket i dårligt vejr. Kontakt evt. havnemesteren. Se mere her

Esbjerg Søsport

Esbjerg Strand 10,
6700 Esbjerg

Havnemester
Kenneth jensen
Tlf +45 28 25 89 42

[email protected]
esbjergsøsport.dk