Wilders Plads Marina
Wilders Plads Marina centralt i København
Hvem skulle tro, at en lystbådehavn midt i København kan været så fredfyldt, uden bilernes larm? Wilders Plads Marina er fyldt med historie og stemning, omgivet af kanalens smukke bygninger. Tårnet fra Vor Frelsers Kirke med den snoede trappe kan ses over hustagene - så er man på Christianshavn! Her er ofte rift om havnepladserne, så husk at bestille plads hos havnefogeden.
På selve marinaen ligger flere små, hyggelige caféer og restauranter. Og der er borde og bænke langs kajen, som er velegnet som spiseplads, hvis man selv vil stå for menuen. Området omkring kanalen byder på mange af storbyens oplevelser. Ud over de mange indkøbsmuligheder, ligger Operaen og Fristaden Christiania i gå-afstand.
Havnen er en populær lystbådehavn med mulighed for at bestille plads på forhånd. Der er begrænset plads til store skibe, så reserver i god tid i forvejen.
BEMÆRK
Pr. 1/1 - 2024 skal al trafik til og fra Københavns Havn foregå gennem Industriløbet!
Broen ved Tranggraven
Der er en klap-bro over Christianshavns Kanal ved Trangraven. Denne åbnes én gang i timen fra 06:00 til 23:55. Der er spærretid på hverdage, hvor broen er nede fra kl. 07:25 til 9:00 og 15:25 til 17:30.
Læs om åbningstider og sejladsbestemmelser her
Havnepenge
Betaling efter bådens bredde
0 - 2,8 m | 275 Kr |
2,8 - 3,5 m | 325 Kr |
3,5 - 4,0 m | 400 Kr |
4,0 - 4,5 m | 450 Kr |
Langskibspladser
12 m - | 550 Kr |
Pladsreservation:
Tlf. 40 96 37 72
eller via mail
Havnefoged
Thomas Bøgebjerg

Wilders Plads Marina
Wilders Plads 11 A
1403 København K
Tlf.: 40 96 37 72