Af Karin Meulengrath
Når en bådejer forsvinder fra sin båd, kan det blive en både tidskrævende og kostbar opgave for havnen. Personalet skal forsøge at finde ejeren, og hvis det ikke lykkes, kan regningen for optagning, transport og ophugning ende hos havnen.
I Sønderborg kender man problemet. Men havnefoged for Sønderborg Havne, Anders Husted, mener ikke, at et nationalt bådregister nødvendigvis vil løse det.
Hvor Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) mener, at der skal oprettes et nationalt register, peger Anders Husted på, at det stadig vil være muligt for en ejer, der ønsker at slippe af med sin båd, at undgå sit ansvar.
– Hvis du vil af med din båd, kan du bare slibe nummeret af. Dem, som vil skille sig af med båden, kan stadig gøre det, siger han til JydskeVestkysten.
Efterlyser skrotordning
Anders Husted peger i stedet på en skrotordning for både efter samme princip som den, der findes for udtjente biler.
– Hvorfor har vi ikke en skrotpræmie, som vi har på biler? siger han. En skrotordning vil ifølge modellen give bådejere et økonomisk incitament til at få udtjente både afleveret korrekt, inden de ender i en havn eller synker.
Vil undgå dårlige både
Men problemet handler ikke kun om både, som bliver efterladt. Også misligeholdte både kan give havnene store problemer.
Havnemester ved Sønderborg Lystbådehavn, Klaus Brock, oplever, at havnen er blevet mere opmærksom på risikoen ved både, der er i dårlig stand. Derfor forsøger havnen at forebygge problemerne, allerede når en bådejer søger om en plads.
Ansøgeren bliver bedt om at sende billededokumentation af båden. Hvis billederne viser, at båden er i meget dårlig stand, kan båden blive afvist. – Det her med at få et billede af en båd, det gjorde vi ikke for fem år siden, siger Klaus Brock.
Dermed forsøger Sønderborg Lystbådehavn at løse problemet, før det opstår. For når en havn først står med en efterladt eller sunket båd, kan det være vanskeligt at placere ansvaret – og regningen.