Listed Havn

Listed Havn - en hyggelige lystbådehavn

Listed er en hyggelig havn med lidt erhvervsfiskeri med plads til ca. 25 gæstebåde, som er velkomne i alle bassiner. På havnen findes en lille sejlerhytte samt 3 moderne badeværelser med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler.

Det lille hyggelige fiskerleje byder på et mindre fiskerimuseum, keramiker, brugskunst, guldsmed, glaskunst og mindre café/isbar, gårdbutik samt eget trollingcenter med pirkbåd og guidede fisketure.

Ca. 300 m. nord for havnen ligger ”Høl”, en vig i bunden af en ca. 100 m. bred klippespalte og som er de lokales ”hemmelige” badeplads. Ca. 300 m. øst for havnen løber Vasebæk ud i havet.

Følger man å-løbet ind i landet kommer man forbi en mindre vandværksbygning i granit, som er tegnet af den danske arkitekt Jørgen Utzon. Fra Listed er der ca. 2 km til Bornholms oplevelsespark Brændegårdshaven.

Belyst indsejlingsretning på 202,8 grader skal nøje respekteres. Havnen kan ikke besejles i kraftig pålandsvind. 

Listed Havn

Kirkevej 5
3740 Svaneke 


Telefon:
56 49 64 54
56 49 60 90