Kerteminde Havn og Marina

Kerteminde Havn og Marina på Fyn

Kerteminde Havn & Marina ligger på Østfyn ved indsejlingen til Kerteminde Fjord. En optimal beliggenhed for sejlere på vej rundt om Fyn. Havnen besøges hvert år af tusindvis af sejlere og andre gæster, som søger den maritime atmosfære og den bynære havn. Marinaen er ombygget med en ny dækmole, som betyder, at den gamle indsejling fra syd er lukket. Sejlerne skal benytte indsejlingen fra nord.

Kerteminde Havn & Marina blev i 2025 kåret som 'Årets Havn' for 3. gang. Læs mere her

Nyd en tur ad den nye promenade, der leder dig fra marinaen langs de nye boliger på Ndr. Havnekaj, nye restauranter og butikker til Fjord & Bælt store formidlingsanlæg ved havnen. 

Renæssancehavnen omkring Langebro er et mødested for byens gæster og borgere. Alle seværdigheder kan nås til fods, heriblandt  turistattraktionerne Fjord & Bælt, byens museer og de mange restauranter og butikker. 

Lystbådehavnen har en nyere servicebygning med havnekontor, sejlerstue, køkken, toiletter og baderum samt familiebaderum. Servicebygningen er også hjemsted for Søredningstjenesten, der har Kerteminde som base. I 2024 er der etableret en ny servicekaj med kran og tankanlæg til benzin og diesel.

Den gamle del af havnen er temmelig dyb og her kan fortøjes langskibs helt ned til Langebroen. Her er erhvervshavnen og en del af kajanlægget forbeholdt fiskere, samt større lystfartøjer, som kan fortøje langskibs. Øvrige både kan finde plads i marinaen, hvor der er god plads til alle.

Ved siden af havnen ligger en af Fyns bedste sandstrande, børnevenlig og sikker. Både stranden og havnen er Blå Flag certificeret.

Havnen er hjemsted for Kerteminde Sejlklub, Amanda Sejl- og Motorbådsklub, Kerteminde Frømandsklub og Kerteminde Kajakklub.

Velkommen til Kerteminde!

Læs mere

Havnepenge 2026

  0 -   7 m165 Kr
  7 - 10 m185 Kr
10 - 12 m210 Kr
12 - 15 m230 Kr
15 -300 Kr

Prisen er ekskl. el og bad.
Over 15 m. og mere end 10 personer: 520 kr.

Rabat:
Betal for 3 dage og bliv i 4 dage

Øvrige priser se her

 

Autocampere er velkommen og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.

Pris pr døgn
Vinter eksl. el: 195 kr.
Sommer inkl. el: 220 kr.

Kerteminde Havn og Marina

Havnekontoret
Marinavejen 4
5300 Kerteminde 
Tlf 65 15 15 37

[email protected]

Havnefoged
Søren Therkelsen