Nyhed

Kom til 50-års jubilæum den 14. juni i Sejlklubben Lynetten

I år er det 50 år siden en gruppe sejlere dannede Sejlklubben Lynetten og dermed startede en af Danmarks største selvbyggerlystbådehavne. I dag er der over 1200 medlemmer i klubben S/K Lynetten som har hjemme på Refshaleøen i København – og ikke mindst Margretheholms Havn med 730 havnepladser.

 

50 års jubilæum på Lynetten

Det skal fejres med en dag som vi ikke glemmer de næste 50 år - dagen er den 14. juni fra kl. 10.


Program for dagen:
- Besøg en båd og hør skipper fortælle om sejlerlivet og dets glæder og udfordringer.
- Få vind i håret med en tur ud i vores RIB båd i vores juniorafdeling.
- Besøg Søredningens station på havnen og hør dem fortælle om deres store frivillige arbejde.
- Besøg vores værft og få en kold forfriskning mens de unge bygger deres egne både.
- Hop rundt på hoppeborgen, bliv malet som en tiger eller en sørøver af vores ansigtsmaler. Eller bliv fortryllet af Trylle Henrik som underholder i cirkus teltet.
- Besøg os i festteltet hvor der er live musik igennem dagen og mulighed for at købe forfriskninger.
- Gør et kup nede i Vestersøhus, hvor der er loppemarked med mulighed for at finde lige det man har brug for :)
- Besøg gerne vores madboder hvor der er rig mulighed for at spise sig mæt i pølser, sandwich, helstegt pattegris og skønne is.

Vi åbner havnen for alle: medlemmer, gæstesejlere, naboer, venner, bekendte, - ja, alle som har lyst til at stifte bekendtskab med den helt særlige LynetteÅnd.
Vi glæder os til at se jer alle den 14. juni ⛵ "

Adressen er Refshalevej 200 1432 Kbh. K

Læs mere om Margretheholms Havn og Lynetten her

 

Back