Nyhed

Dialogmøde om skum i Margretheholms Havn

Skummet opstod i forbindelse med opfyldning med sand til den nye broføring over havnen

 

 

Margrehteholms Havn
Margretheholms havn blev fyldt med skum i forbindelse med anlæg af brodæmning

Af karin Meulengrath

I april og maj blev havnen pludselig fyldt med skum  og det gav anledning til bekymring. Var det farligt, kunne det ødelægge motoren ved sejlads og hvad var det egentligt for noget?
Skummet opstod i forbindelse med anlægget af vejdæmningen, hvor der blev brugt rent maritim sand.
By og Havn løste i første omgang problemet ved at udlægge flydespærre, men afviste ellers, at skummet kunne udgøre en sundhedsrisiko.
Men skulle vise sig, at borgernes bekymring var berettiget.


Prøver foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at sandskummet indholder høje koncentrationer af sundhedsfarlige stoffer som fosfor, bly, arsen, cadmium, krom og nikkel.
Sundhedsrisikoen kunne opstå ved kontakt med skummet som følge af kæntringsøvelser, fiskeri mv. Badning i havnen var i forvejen forbudt.
Nu har By og Havn så inviteret til et dialogmøde for naboer og brugere af havnen. Det finder sted den 22. september 2022.  Her vil de endelige prøvesvar og undersøgelser af skummet i Margretheholms Havn blive gennemgået.
På mødet vil By & Havn, Teknik- og Miljøforvaltningen og COWI deltage, og der bliver god tid og mulighed for at stille spørgsmål.                 

Back