Allinge Havn

Allinge Havn - en rigtig Bornholmer Havn

Allinge Havn blev i 2021 kåret som Danmarks Smukkeste Havneområde. Det er en rigtig bornholmerhavn, sprængt ud i klippen. Den udsprængte granit er efterfølgende anvendt til opførelse af de solide havnemoler og belægninger. Allinge er landskendt med den store politiske festival Folkemødet, med mere end 100.000 deltagere. Havnen ligger som byens centrum og omkranses af et spændende bymiljø med rigtig fine indkøbs- og spisemuligheder direkte på kajen, herunder mange røgerier og fiskerestauranter.

Byens turistinformation er flyttet helt ned på havnen og servicerer gerne havnens gæster i det spændende område der omkranser havnen.

Læs mere

Cafestemningen breder sig helt ned på kajen og topper i uge 28 ved sommerens jazzfestival. Byen rummer et helt unikt musiksted ”Gæsten”, hvor der er arrangementer under åben himmel hver dag i sæsonen. Det lokale bolche-kogeri viser, hvordan bolcher fremstilles, ligesom kunsthåndværkere stolt viser deres kunnen frem.

Gæster er velkomne i hele havnen, der er så populær, at man i den absolutte højsæson, kan gå over havnens inderste havnebassin på de gæstende både. Havnen har nye bade- og toiletfaciliteter, serviceautomat med altid opdaterede vejrprognoser, samt koden til bad/toilet og trådløst internet. 

Havnen kan anløbes dag og nat, dog ikke når sort kugle eller tre røde lanterner over hinanden er tændt - det betyder, at havnen er lukket. Der lukkes mellem yder- og inderbassinet ved hård pålandsvind.

Indsejlingsliniens 2 grønne lys, samt for- og bagbåke, viser den sikre indsejlingsretning til havnen.

Læs mere

Havnepenge

    <  7 m157 kr
  7 - 10 m244 kr
10 - 13 m307 kr
13 - 16 m394 kr
16 - 20 m475 kr
20 - 30 m688 kr
30 - 975 kr

Prisen er inkl strøm, vand og bad.
Se øvrige priser her

Øvrige priser

Øvrige priser, klik her

Rabat:
8-13 overnatninger overalt på Bornholm giver 2 overnatning gratis.
Ved 14 overnatning gives 14 ekstra overnatninger gratis.
Rabatten er gyldig i 5 år.

 

Allinge Havn

Sverigesvej 13
3770 Allinge 

Tlf.: 56 92 23 28

Send en mail