Gyldendal Havn

Gyldendal Havn i Limfjorden

Gyldendal Lystbådehavn er bygget der, hvor det gamle Gyldendal Teglværk lå. Udskibningsbroen er nu forvandlet til en rummelig og flot havn, og de gamle lergrave omkring havnen er blevet til små søer. I naturområdet bag havnen ligger 3 shelters, en sø og en sanseplads. Gyldendal Restaurant ligger højt med en flot udsigt over havnen og Limfjorden. Her kan sejlerne få stillet sult og tørst i rolige og smukke omgivelser. Den syd-vestvendte havn byder ofte på flotte solnedgange over Oddesundbroen.

Havnens gæster kan frit benytte Gyldendal Bådlaug's klubhus, som har køkken og opholdsrum. 

Området omkring havnen byder på flere afmærkede vandreture og trampestier. Der kan lejes nye cykler på havnen til sightseeing eller indkøb. Brugsen ligger i Lihme, 3,5 km fra havnen. 

Stranden ved havnen er meget børnevenlig og byder på frisk badevand og sandstrand. Ved fiskehusene holder Kajakklubben til og her kan lejes kajakker. På vestsiden af molen er det surferfolkene der boltre sig når vinden har nået en passende højde.

Havnen er en klasse A-havn og med god beskyttelse for vinde af alle retninger og minimal bølgegang i bassinet. Havnen er oplyst om natten og kan besejles nat og dag. 2 grønne overalt lys viser vejen ind. Ved daglig vande er der 2,5m dybdegang. På land er der indrettet 4 -5pladser til autocampere, som har en fint udsigt over havn og fjord.

Besøg havnens hjemmeside med link til vejret og web Camara. Bådlauget har ligeledes deres egen hjemmeside.

Læs mere

Havnepenge

  0 - 10 m 130 Kr
10 - 16 m 160 Kr
16 - 25 m 300 Kr

Bad og strøm er gratis.

Rabat efter 3 dage.
Slæbested pr dag: 50 kr

Betaling kan også ske på MobilePay 45 56 53 (angiv pladsnr.)
eller kontant i kurvert ved havnekontoret.

 

Autocampere

Autocampere er velkommen på Gyldendal Havn, og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.
Pris pr. døgn: 200 kr. El er inkluderet i prisen.

Gyldendal Havn

Vestre Hærup Strandvej
7860 Spøttrup

www.gyldendalhavn.dk